I dag sagde vi et sidste farvel til Mor. Hun blev begravet i Vedtofte kirke hvor præsten virkelig gjorde et godt job. Hendes tale ramte plet og Mor blev mindet for alle de gode ting vi husker hende for:
"Kærlighed er det, som binder os sammen, og kærligheden gør, at vi kan leve videre, selv om vi af og til bliver konfronteret med en sorg, som kan være svær at komme over."
Hendes aktive liv, som ville starte tidligt om morgenen, med radioen i baggrunden, strikkene, hæklede, vævende, syende eller kniplende, kreativitet fyldte hendes hverdag, og smittede af på Charlotte og mig.
11 år med kræft, og i en alder af 57 blev hun taget fra os, meget imod hendes egen vilje. Hun var en "fighter" til det sidste, og hendes positive livssyn var mere end beundringsværdigt, det var livsforlængende og beroligende for alle os omkring hende.
Selv Charlottes og mine venner har altid kunne komme til Mor, og nogle ville også kalde hende "Mor-Bente", og hun havde altid tid til alle og plads til alle.
Vejret var endnu engang med os. Selv om det var koldt, så flyttede skyerne sig for os og viste os en flot blå himmel.
Da ligvognen kørte væk, kunne man høre fuglene synge, og på vej hjem mod Odense gik solen ned og dannede en smuk udsigt i bakspejlet.
Jeg fik, igen, sagt farvel, men jeg føler det ikke endnu. Jeg er ked af det, men jeg forventer stadig halvt, at hun ringer for at sludre...
Men virkeligheden rammer vel engang, hvor jeg vil indse, at min mor er død.
Sendt via Blogsy
Ingen kommentarer:
Send en kommentar